Smerter eller fysisk ubehag
Smerter, træthed, sult, tørst eller anden fysisk belastning kan være vanskelig at forklare og i stedet komme til udtryk som modstand eller vrede.
Fast vagt til plejehjem ved udadreagerende, truende og aggressive borgere
Faglig og tryghedsskabende tilstedeværelse, når demens, psykisk uro eller kraftige reaktioner gør hverdagen vanskelig for både beboeren og personalet.

Uro og voldsomme reaktioner opstår sjældent uden en sammenhæng. For en beboer med demens eller anden kognitiv svækkelse kan adfærden være et udtryk for utryghed, smerter, for mange sanseindtryk, misforståelser eller vanskeligheder ved at forstå situationen.
En vagt til plejehjem skal derfor ikke alene reagere på det synlige. Opgaven er også at være opmærksom på, hvad der sker før, under og efter en vanskelig situation. Det giver et bedre grundlag for at mindske uro, bevare værdighed og støtte det faste personale i en hverdag, hvor både omsorg og sikkerhed skal kunne eksistere samtidig.
Behovet kan være midlertidigt efter en ændring i beboerens tilstand, eller indgå i et længere aftalt forløb. Omfang, ansvar og samarbejdsform afklares altid konkret.

Demens påvirker mennesker forskelligt. Sprog, orientering, impulskontrol, sansebearbejdning og evnen til at forstå andres hensigt kan ændre sig. Derfor tager konflikthåndtering ikke udgangspunkt i en fast manual, men i borgerens sygdomsbillede, livshistorie, aktuelle dagsform og kendte reaktionsmønstre.
For nogle hjælper færre ord og mere tid. Andre har brug for genkendelige handlinger, en bestemt rytme eller en aktivitet, der giver mening. En opgave i køkkenet, en kort gåtur, musik, sortering eller en velkendt praktisk handling kan skabe retning, hvis den tilpasses det, borgeren faktisk kan og ønsker at deltage i.
Aktivitet bruges ikke som afledning for enhver pris. Formålet er at inddrage borgeren og understøtte oplevelsen af at have en rolle i eget liv. Når et menneske fortsat får mulighed for at bidrage, vælge og gøre noget genkendeligt, kan hverdagen opleves mindre passiv og meningsløs.

Vores medarbejdere indgår som udgangspunkt i civilt tøj. Det giver en mindre autoritær fremtoning og kan gøre kontakten mere naturlig i det miljø, der først og fremmest er borgerens hjem. Synlig identifikation og praktisk beklædning aftales ud fra plejehjemmets rammer og den konkrete opgave.
Medarbejderen matches til opgaven og introduceres til relevante rutiner, tidlige tegn, kommunikationsform og samarbejdsveje. Rollen er at være rolig, nærværende og tydelig samt at samarbejde med det faste personale. Personlig pleje, medicin og sundhedsfaglige beslutninger forbliver hos de ansvarlige medarbejdere.
Udadreagerende adfærd på plejehjem er ikke nødvendigvis et bevidst valg. Hos et menneske med demens kan en kraftig reaktion være den tydeligste måde at vise, at noget føles utrygt, gør ondt eller ikke længere kan forstås. Derfor er det vigtigt at undersøge situationen omkring adfærden — ikke kun selve handlingen.
Smerter, træthed, sult, tørst eller anden fysisk belastning kan være vanskelig at forklare og i stedet komme til udtryk som modstand eller vrede.
En beboer kan misforstå en plejesituation, ikke genkende en medarbejder eller opleve hjælpen som en trussel.
Støj, aktivitet, skiftende personer og mange samtidige beskeder kan øge belastningen og gøre det svært at bevare roen.
Et tempo, et spørgsmål eller en forventning, som ikke passer til beboerens aktuelle formåen, kan skabe afmagt og modstand.
Nye omgivelser, ændrede døgnrytmer eller ukendte ansigter kan mindske oplevelsen af forudsigelighed og sikkerhed.
En pludselig ændring i adfærd kan kræve sundhedsfaglig vurdering. Den pædagogiske vagt observerer og videregiver relevante tegn, men diagnosticerer ikke.
Vi forsøger at forstå, hvad reaktionen fortæller, frem for kun at standse det, man kan se. Hvad skete umiddelbart før? Var der smerter, et krav, en berøring, en lyd eller et skift? Hvilke tidlige signaler viste borgeren, og hvad skabte mere ro?
Det betyder ikke, at grænser og sikkerhed tilsidesættes. Når en situation bliver truende, skal borgeren, de øvrige beboere og personalet beskyttes. Men tydelige rammer virker bedst, når de kombineres med respektfuld afstand, lavt konfliktniveau og forståelse for den mulige årsag.
En rolle kan være lille og stadig have stor betydning: at vælge pålæg, stille ting på bordet, folde klude, vande planter eller være den, der bestemmer musikken. Pointen er ikke at gennemføre en aktivitet perfekt, men at bevare indflydelse, identitet og oplevelsen af at bidrage.
Hvis alt bliver gjort på forhånd, kan borgeren miste endnu en mulighed for at være deltagende i sit eget liv. Derfor vurderer vi sammen med personalet, hvilke handlinger der er realistiske, trygge og meningsfulde på den pågældende dag.
Plejecenter Mergeltoften
Case i Fredensborg Kommune
Læs casen
Forløbet omhandlede en borger med demens, som i perioder reagerede udadreagerende, var flugtsøgende og havde tendens til at forlade plejecentret. Borgeren kunne desuden have vanskeligt ved kontakten til dele af personalegruppen og udtrykte sig til tider nedsættende.
Vi indgik i et aftalt 1:1-støtteforløb med pædagogisk skærmning. Dagen blev tilrettelagt med en vekselvirkning mellem passende stimuli og hvile, så der var aktivitet uden at overbelaste borgeren.
Aktiviteterne blev tilpasset borgerens dagsform og ressourcer. Ved måltider blev borgeren eksempelvis inddraget i at stille pålæg og andre dele af maden frem. Dermed fik borgeren mulighed for at deltage og indtage en konkret, genkendelig rolle.
Casen er anonymiseret og beskriver ét konkret forløb. Den kan ikke bruges som løfte om samme udvikling i andre sager.
Indhent udtalelseVi har løst opgaver for kommuner, plejecentre og sociale tilbud forskellige steder i Danmark. Her er et udvalg af de samarbejder, vi må vise.









Vi løser opgaver i Jylland, på Fyn og på Sjælland, blandt andet omkring Viborg, Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Skagen, Brønderslev, Thisted, Nykøbing Mors, Skive, Herning, Ikast, Silkeborg, Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Esbjerg, Ribe, Varde, Grindsted, Billund, Vejen, Middelfart, Assens, Faaborg, Bogense, Kerteminde, Ringe, Vordingborg, Køge, Greve, Solrød, Kalundborg, Holbæk, Odsherred, Nykøbing Falster og Rødby. Muligheden for opstart afhænger af opgaven, tidspunktet og de nødvendige kompetencer.
Hvis den komplekse situation i stedet opstår under besøg i borgerens private bolig, kan I læse om fast vagt ved hjemmeplejen.
Her finder du korte svar på de mest almindelige spørgsmål. Den konkrete løsning afhænger altid af beboeren, plejehjemmets rammer og formålet med indsatsen.
Det er en gennemgående fagperson, som kan støtte en beboer og det faste personale i et aftalt tidsrum. Opgaven kan blandt andet handle om ro, struktur, observation og konfliktnedtrapning.
Nej. Fokus er pædagogisk og relationelt. Vagten skal ikke overtage pleje eller behandling, men bidrage til trygge rammer og samarbejde med plejehjemmets medarbejdere.
Ja, hvis plejehjemmet vurderer, at ekstra faglig tilstedeværelse kan støtte et konkret forløb. Indsatsen tilpasses beboerens behov, kendte rutiner og de aftalte rammer omkring opgaven.
Akut hjælp kan være mulig efter en konkret afklaring. Mulighederne afhænger blandt andet af geografi, opgavens karakter og hvilke kompetencer der er brug for.
Ja, vi løser opgaver i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Den konkrete opstart aftales ud fra behov, sted og bemanding.
Fortæl kort om situationen, så afklarer vi behov, rammer og muligheder sammen.